I dag tilhører Naja Lønbak eliten blandt danske løbere. Hun har rejst sig fra en barndom præget af angst og har droppet den antipsykotiske medicin, som tidligere var helt nødvendig for at kunne fungere i hverdagen.

For Naja Lønbak var barndommen ét stort rod præget af angst og tvangstanker, som gjorde en normal hverdag nærmest umulig på trods af kraftig medicinering. Men noget ændrede sig, da hun som 14-årig blev anbragt på Lyshøj Opholdssted.

– Jeg har altid haft meget svært ved at gå i skole og være social. Men det var en anden verden at komme her, fordi jeg blev anerkendt på en anden måde, end jeg havde været vant til. Det gjorde, at jeg blev stærkere og kunne meget mere, fortæller Naja Lønbak.

Det helt store vendepunkt kom, da lederder Torben Olsen gav Naja et par løbesko og trak hende med ud på landevejene i det flotte landskab omkring Lyshøj.

– I starten var det sindssygt irriterende, at han blev ved med at spørge. Jeg synes, det var hårdt og ikke særlig sjovt at løbe. Men det gav noget mentalt. Det giver en frihed, hvor jeg ikke har nogen tanker og er i en anden verden, fortæller Naja Lønbak.

Har smidt medicinen og sat farten op

Ude på landevejene fandt hun for første gang noget, hun var virkelig god til, og som hun siden er kommet til at holde utrolig meget af. I starten løb hun 5 kilometer sammen med Torben Olsen et par gange om ugen. Siden blev det til længere ture, og i 2011 tog han Naja med til hendes første konkurrenceløb. Siden har det ene skridt taget det andet, og i dag er hun i den danske løbeelite med sejre i en lang række løb. Hun løber 5 kilometer på 17.18, og hendes bedste tider bliver stadig ajourført på tavlen i Lyshøjs motionsrum, hvor hun i starten konkurrerede med sin leder. Han er for længst sat af, og sidste år blev Naja Lønbak nr. 3 i Royal Run, nr. 7 til CPH-halvmaraton i 1.17.18 og i Eremitageløbet blev det til en 6 plads, blandt landets bedste løbere. Det er hun selvfølgelig stolt af – og samtidig har hun bevist for sig selv, at hun kan lidt af hvert. At hun faktisk selv kan styre sit liv.

– Hele mit liv har jeg haft utrolig mange begrænsninger på, hvad jeg har kunnet og turdet gøre. Men det, jeg har opnået med mit løb, fjerner de andre ting, der har været svære. Det giver en mental frihed. Det giver selvværd og selvtillid – det er to vigtige ord. Hele mit liv har jeg spist ret meget antipsykotisk medicin, og i dag er jeg helt ude af medicinen. Det har jeg haft et stort ønske om, men jeg var i tvivl, om det kunne lade sig gøre. Det er en stor lettelse og var faktisk lettere, end jeg havde forventet, fortæller Naja Lønbak.

Træner endnu bedre nu

I dag bor hun i en lejlighed et stenkast fra Lyshøj, hvor hun stadig har sin daglige gang som medhjælper og en naturlig del af storfamilien. Hun hjælper bl.a. med at lave mad, rydder op, hente børn og hjælper med at passe drivhuset. Samtidig træner hun mere og mere. De seneste år har hun fået god støtte af Sara Slott Petersen, som er en af landets bedste løbere igennem tiden. Hun træner under elitetræner Claus Heckmann. Siden Naja Lønbak droppede medicinen, er hun blevet endnu mere ambitiøs med sit løb, og hun forbedrer sig stadig.

– Jeg har et godt stykke tid løbet rimelig hurtige tider på 5 og 10 kilometer. Men efter jeg har smidt medicinen, har jeg kunnet træne bedre. Det har gjort noget godt for min krop, og mit mål i dag er at blive så hurtig som overhovedet muligt. Jeg ved ikke, hvad mit limit er. Jeg vil bare derhen, hvor jeg bliver så god, som jeg kan. Så må tiden vise, hvor langt det rækker, siger Naja Lønbak. Der skal løbe sit første DM i 10 km til Marts.